Georges Braque (1882–1963) var en fransk maler og skulptør, født i Argenteuil, der sammen med Pablo Picasso grundlagde kubismen. Han stammede fra en familie af bygningsmalere og voksede op i Le Havre, hvor han oprindeligt skulle have været dekorationsmaler. Braques tidlige malerier var præget af fauvismens kraftige farver, men efter et besøg på en Cézanne-retrospektiv i 1907 udviklede han sig mod stadig mere komplekse former, der nærmede sig abstraktionen. Han indførte nye teknikker som collage og tilføjede genkendelige tegn som bogstaver og tal til sine værker. Hans arbejde blev internationalt anerkendt, da han i 1948 modtog Grand Prix international ved Venedig-biennalen, og i 1952 blev han den første kunstner, der blev udstillet på Louvre i levende live, med dekorationen af loftet i den etruskiske sal.