Eske Kath
Eske Kath er født i 1975 i Haderslev og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2003. Hans kunstneriske arbejde favner både maleri, skulptur og installation, og han har udstillet i både Danmark og USA. Gennemgående i hans billedverden er naturkatastrofer som brande, tornadoer, tsunamier og vulkanudbrud, hvor formerne forenkles til det abstrakte i klare og lysende farver. Kath sætter en ny dagsorden for landskabsmaleriet, hvor han bearbejder tilværelsens grundlæggende usikkerhed i dystopiske, men alligevel forhåbningsfulde værker. Hans værker findes i samlinger på blandt andet Arken Museum of Modern Art, ARoS og HEART Museum of Contemporary Art.